·

Nærværende første Bind af „norsk Læsebog“ af undertegnede Udgivere indeholder, som allerede antydet i Fortalen til tredje Bind, ABC og Læseøvelser for det første Skoleaar.

Ved den Skole, paa hvis Opfordring Bogen nærmest er bleven udarbeidet, sker den første Undervisning i Læsning gjennem Lydmethoden eller, som den ogsaa kaldes, Skrivelæsemethoden. Der er derfor under Udarbeidelsen af ABCen nærmest taget Hensyn til denne; men da denne Methode endnu kun er lidet kjendt og brugt i vort Land, er der ogsaa taget saa meget Hensyn til Stavemethoden, at Læreren uden Vanskelighed vil kunne benytte denne. At nu Lydmethoden ved den første Undervisning i Læsning indeholder mange og store Fortrin fremfor Stavemethoden, og at den Tid bør komme, da den, hvor Omstændighederne tillader det, udelukkende anvendes, vil for dem, der kjender og benytter den, ingen Tvivl være underkastet. Det vilde imidlertid blive altfor vidtløftigt her at fremstille disse Fortrin ved at give en Beskrivelse over Lydmethoden og Anvisning til dens Brug, og vi skal derfor indskrænke os til nogle korte Bemerkninger, der turde være nødvendige til den rigtige Forstaaelse af ABCens Ordning og tjene som Veiledning ved dens Brug.

De forberedende Øvelser uden Bogens Hjelp, som Lydmethoden medfører, har til Hensigt at udvikle Børnenes Høre- og Taleorganer saaledes, at de bliver istand til at opløse Talen i Ord, Ordene i Stavelser og disse i deres enkelte Lyd, samt at lære dem Lydenes Betegnelse ved Bogstaverne, uden at dog disses Navn strax nævnes. Ved denne sidste Øvelse, der foregaar nogenlunde samtidig med Ordenes Opløsning i Lyd, baner man sig Veien til den første Læsning og Brugen af ABCen, idet man nemlig lærer Barnet at læse og skrive det Ord, hvis Bogstaver man vil have indøvet. Her er altsaa endnu ikke Tale om at indøve de enkelte Bogstaver i alfabetisk Orden, men i Forbindelse med Lydene i de Ord, man lader Børnene behandle. At man ved disse forberedende Øvelser undgaar alle vanskeligere Lydforbindelser og ikke udstrækker dem videre end til, at en vis Færdighed i at forbinde Lydtegn og Lyd med hinanden er opnaaet, følger af sig selv.

Naar nu Børnene faar Bogen i Haanden, maa disse Øvelser ingenlunde ophøre. Bogen skal blive et Middel til at samle dem. Vi har derfor søgt at lette Overgangen til Bogen ved at lade de første Sider trykke med Skriftkursiv, ligesom vi senere har søgt at lette Indøvelsen af de forskjellige Slags Tryk ved at ordne dem efter deres indbyrdes Lighed. Brugen af førnævnte Øvelser vil stadig komme tilgode under Gjennemgaaelsen af Størstedelen ·af første Afdeling, hvor vi gjennem Anvendelse af En- og Tostavelsesord har søgt at give Børnene Anledning til en stedse fremadskridende Færdighed i Behandlingen af de forskjellige Lydforbindelser, hvoraf den ved Lydmethoden tilsigtede Læsefærdighed især er afhængig. I Begyndelsen bør man saaledes gjennemgaa hvert enkelt Ord i Stykket ved at opløse det i dets Lyd og fremhæve Mundstillingen og Betegnelsen for hver af disse, ligesom man senere ikke giver noget Stykke til Lexe hjemme, uden at det er gjennemgaaet paa Skolen og man særlig har dvælet ved de i samme forekommende nye Lydforbindelser.

Stykkerne 42—44 i første Afdeling har vi tilføiet for at imødekomme de mange Lærere, der mener, at den norske Udtale af vort Skriftsprog bør iagttages ogsaa ved Skolens Undervisning. Den Lærer, som ikke hylder denne Udtale, kan forbigaa disse Stykker; ligesaa bør de forbigaaes paa den Kant af Landet, hvor denne Udtale ikke er brugelig.

Delingen af Ordene i deres Stavelser har vi i alle tre Afdelinger udført temmelig fuldstændig, da vi tror, det er af stor Vigtighed for den senere Læsning og Retskrivning strax at vænne Børnene hertil. Særlig vil vi henlede Opmerksomheden paa de i anden og tredje Afdeling fremhævede Øvelser i vanskeligere Lydforekomster og stumme Bogstaver, som noget, der baade hører med til den fremadskridende Færdighed i Læsning, og som man under den senere Læsning kan vende tilbage til og nøiere indøve. Det vil sees, at vi har væntet med Indøvelsen af de store Bogstaver til sidst. En Indblanding af disse mellem de forskjellige Slags Tryk strax i Begyndelsen tror vi vilde virke adskillig forstyrrende.

Hvad fjerde Afdeling angaar, skal vi kun bemerke, at vi gjennem forskjelligartede Fortællinger efter bedste Evne har søgt at levere et til det lille Barns Standpunkt svarende let, interessant og nærende Læsestof i en klar og simpel Form.

Vor egen Barneliteratur er endnu saa ringe, at der ikke kunde være Haab om, at den alene skulde kunne tilfredsstille Behovet. Foruden danske og svenske har vi især benyttet engelske Læse- og Børnebøger. Det kunde naturligvis ikke undgaaes at tage med en Del før brugte Læsestykker, der har vist sig at være god og brugbar Barnelæsning; men saavel ved disse som ved de nyoptagne har vi ikke taget i Betænkning at forandre adskilligt, især hvad Formen angaar.

Vi har undladt at give nogen Fortegnelse over Læsestykkerne og sammes Forfattere, da vi antog, at dette liden eller ingen Interesse kunde have paa dette Standpunkt.

Til Slutning aflægges vor erkjendtligste Tak til de Herrer, der ved dette Binds Udarbeidelse har bistaaet os med Raad og Daad.

A. E. Eriksen.

P. A. Paulsen.

·

Nærværende første bind av „norsk lesebok“ av undertegnede utgivere inneholder, som allerede antydet i fortalen til tredje bind, ABC og Læseøvelser for det første skoleår.

Ved den skole, på hvis oppfordring boken nærmest er blitt utarbeidet, skjer den første undervisning i lesning gjennom Lydmethoden eller, som den også kalles, Skrivelæsemethoden. Der er derfor under utarbeidelsen av ABCen nærmest tatt hensyn til denne; men da denne metode ennå kun er lite kjent og brukt i vårt land, er der også tatt så meget hensyn til Stavemethoden, at læreren uten vanskelighet vil kunne benytte denne. At nå Lydmethoden ved den første undervisning i lesning inneholder mange og store fortrinn fremfor Stavemethoden, og at den tid bør komme, da den, hvor omstendighetene tillater det, utelukkende anvendes, vil for dem, der kjenner og benytter den, ingen tvil være underkastet. Det ville imidlertid bli altfor vidløftig her å fremstille disse fortrinn ved å gi en beskrivelse over Lydmethoden og anvisning til dens Bruk, og vi skal derfor innskrenke oss til noen korte bemerkninger, der turde være nødvendige til den riktige forståelse av ABCens ordning og tjene som veiledning ved dens Bruk.

De forberedende øvelser uten bokens hjelp, som Lydmethoden medfører, har til hensikt å utvikle barnas Høre- og taleorganer således, at de blir i stand til å oppløse talen i ord, ordene i stavelser og disse i deres enkelte lyd, samt å lære dem Lydenes betegnelse ved bokstavene, uten at dog disses navn straks nevnes. Ved denne siste øvelse, der foregår noenlunde samtidig med Ordenes oppløsning i lyd, baner man seg veien til den første lesning og bruken av ABCen, idet man nemlig lærer barnet å lese og skrive det ord, hvis bokstaver man vil ha innøvet. Her er altså ennå ikke Tale om å innøve de enkelte bokstaver i alfabetisk orden, men i forbindelse med lydene i de ord, man lar barna behandle. At man ved disse forberedende øvelser unngår alle vanskeligere Lydforbindelser og ikke udstrækker dem videre enn til, at en viss ferdighet i å forbinde lydtegn og lyd med hinannen er oppnådd, følger av seg selv.

Når nå barna får boken i hånden, må disse øvelser ingenlunde opphøre. Boken skal bli et middel til å samle dem. Vi har derfor søkt å lette overgangen til boken ved å la de første sider trykke med Skriftkursiv, likesom vi senere har søkt å lette Indøvelsen av de forskjellige Slags trykk ved å ordne dem etter deres innbyrdes likhet. Bruken av førnevnte øvelser vil stadig komme tilgode under gjennomgåelsen av størstedelen ·av første avdeling, hvor vi gjennom anvendelse av En- og tostavelsesord har søkt å gi barna anledning til en stedse fremadskridende ferdighet i behandlingen av de forskjellige Lydforbindelser, hvorav den ved Lydmethoden tilsiktet leseferdighet især er avhengig. I begynnelsen bør man således gjennomgå hvert enkelt ord i stykket ved å oppløse det i dets lyd og fremheve munnstillingen og betegnelsen for hver av disse, likesom man senere ikke giver noe stykke til lekse hjemme, uten at det er gjennomgått på skolen og man særlig har dvelt ved de i samme forekommende nye Lydforbindelser.

Stykkene 42—44 i første avdeling har vi tilføyet for å imøtekomme de mange lærere, der mener, at den norske uttale av vårt skriftspråk bør iakttas også ved Skolens undervisning. Den lærer, som ikke hyller denne uttale, kan forbigå disse stykker; likeså bør de forbigås på den Kant av landet, hvor denne uttale ikke er brukelig.

Delingen av ordene i deres stavelser har vi i alle tre avdelinger utført temmelig fullstendig, da vi tror, det er av stor viktighet for den senere lesning og rettskrivning straks å venne barna hertil. Særlig vil vi henlede oppmerksomheten på de i annen og tredje avdeling fremhevet øvelser i vanskeligere Lydforekomster og stumme bokstaver, som noe, der både hører med til den fremadskridende ferdighet i lesning, og som man under den senere lesning kan vende tilbake til og nøyere innøve. Det vil sees, at vi har ventet med Indøvelsen av de store bokstaver til sist. En innblanding av disse mellom de forskjellige Slags trykk straks i begynnelsen tror vi ville virke adskillig forstyrrende.

Hva fjerde avdeling angår, skal vi kun bemerke, at vi gjennom forskjelligartede fortellinger etter beste evne har søkt å levere et til det lille Barns standpunkt svarende lett, interessant og nærende lesestoff i en klar og simpel form.

Vår egen barnelitteratur er ennå så ringe, at der ikke kunne være håp om, at den alene skulle kunne tilfredsstille behovet. Foruten danske og svenske har vi især benyttet engelske Læse- og barnebøker. Det kunne naturligvis ikke unngås å ta med en del før brukte lesestykker, der har vist seg å være god og brukbar barnelesning; men såvel ved disse som ved de nyoptagne har vi ikke tatt i betenkning å forandre adskillig, især hva formen angår.

Vi har unnlatt å gi noen fortegnelse over lesestykkene og sammes forfattere, da vi antok, at dette liten eller ingen interesse kunne ha på dette standpunkt.

Til slutning avlegges vår erkjentligste takk til de herrer, der ved dette Binds utarbeidelse har bistått oss med råd og dåd.

A. E. Eriksen.

P. A. Paulsen.