Nærværende første Bind af „norsk Læsebog“ af undertegnede Udgivere indeholder, som allerede antydet i Fortalen til tredje Bind, ABC og Læseøvelser for det første Skoleaar.
Ved den Skole, paa hvis Opfordring Bogen nærmest er bleven udarbeidet, sker den første Undervisning i Læsning gjennem Lydmethoden eller, som den ogsaa kaldes, Skrivelæsemethoden. Der er derfor under Udarbeidelsen af ABCen nærmest taget Hensyn til denne; men da denne Methode endnu kun er lidet kjendt og brugt i vort Land, er der ogsaa taget saa meget Hensyn til Stavemethoden, at Læreren uden Vanskelighed vil kunne benytte denne. At nu Lydmethoden ved den første Undervisning i Læsning indeholder mange og store Fortrin fremfor Stavemethoden, og at den Tid bør komme, da den, hvor Omstændighederne tillader det, udelukkende anvendes, vil for dem, der kjender og benytter den, ingen Tvivl være underkastet. Det vilde imidlertid blive altfor vidtløftigt her at fremstille disse Fortrin ved at give en Beskrivelse over Lydmethoden og Anvisning til dens Brug, og vi skal derfor indskrænke os til nogle korte Bemerkninger, der turde være nødvendige til den rigtige Forstaaelse af ABCens Ordning og tjene som Veiledning ved dens Brug.
De forberedende Øvelser uden Bogens Hjelp, som Lydmethoden medfører, har til Hensigt at udvikle Børnenes Høre- og Taleorganer saaledes, at de bliver istand til at opløse Talen i Ord, Ordene i Stavelser og disse i deres enkelte Lyd, samt at lære dem Lydenes Betegnelse ved Bogstaverne, uden at dog disses Navn strax nævnes. Ved denne sidste Øvelse, der foregaar nogenlunde samtidig med Ordenes Opløsning i Lyd, baner man sig Veien til den første Læsning og Brugen af ABCen, idet man nemlig lærer Barnet at læse og skrive det Ord, hvis Bogstaver man vil have indøvet. Her er altsaa endnu ikke Tale om at indøve de enkelte Bogstaver i alfabetisk Orden, men i Forbindelse med Lydene i de Ord, man lader Børnene behandle. At man ved disse forberedende Øvelser undgaar alle vanskeligere Lydforbindelser og ikke udstrækker dem videre end til, at en vis Færdighed i at forbinde Lydtegn og Lyd med hinanden er opnaaet, følger af sig selv.
Naar nu Børnene faar Bogen i Haanden, maa disse Øvelser ingenlunde ophøre. Bogen skal blive et Middel til at samle dem. Vi har derfor søgt at lette Overgangen til Bogen ved at lade de første Sider trykke med Skriftkursiv, ligesom vi senere har søgt at lette Indøvelsen af de forskjellige Slags Tryk ved at ordne dem efter deres indbyrdes Lighed. Brugen af førnævnte Øvelser vil stadig komme tilgode under Gjennemgaaelsen af Størstedelen ·af første Afdeling, hvor vi gjennem Anvendelse af En- og Tostavelsesord har søgt at give Børnene Anledning til en stedse fremadskridende Færdighed i Behandlingen af de forskjellige Lydforbindelser, hvoraf den ved Lydmethoden tilsigtede Læsefærdighed især er afhængig. I Begyndelsen bør man saaledes gjennemgaa hvert enkelt Ord i Stykket ved at opløse det i dets Lyd og fremhæve Mundstillingen og Betegnelsen for hver af disse, ligesom man senere ikke giver noget Stykke til Lexe hjemme, uden at det er gjennemgaaet paa Skolen og man særlig har dvælet ved de i samme forekommende nye Lydforbindelser.
Stykkerne 42—44 i første Afdeling har vi tilføiet for at imødekomme de mange Lærere, der mener, at den norske Udtale af vort Skriftsprog bør iagttages ogsaa ved Skolens Undervisning. Den Lærer, som ikke hylder denne Udtale, kan forbigaa disse Stykker; ligesaa bør de forbigaaes paa den Kant af Landet, hvor denne Udtale ikke er brugelig.
Delingen af Ordene i deres Stavelser har vi i alle tre Afdelinger udført temmelig fuldstændig, da vi tror, det er af stor Vigtighed for den senere Læsning og Retskrivning strax at vænne Børnene hertil. Særlig vil vi henlede Opmerksomheden paa de i anden og tredje Afdeling fremhævede Øvelser i vanskeligere Lydforekomster og stumme Bogstaver, som noget, der baade hører med til den fremadskridende Færdighed i Læsning, og som man under den senere Læsning kan vende tilbage til og nøiere indøve. Det vil sees, at vi har væntet med Indøvelsen af de store Bogstaver til sidst. En Indblanding af disse mellem de forskjellige Slags Tryk strax i Begyndelsen tror vi vilde virke adskillig forstyrrende.
Hvad fjerde Afdeling angaar, skal vi kun bemerke, at vi gjennem forskjelligartede Fortællinger efter bedste Evne har søgt at levere et til det lille Barns Standpunkt svarende let, interessant og nærende Læsestof i en klar og simpel Form.
Vor egen Barneliteratur er endnu saa ringe, at der ikke kunde være Haab om, at den alene skulde kunne tilfredsstille Behovet. Foruden danske og svenske har vi især benyttet engelske Læse- og Børnebøger. Det kunde naturligvis ikke undgaaes at tage med en Del før brugte Læsestykker, der har vist sig at være god og brugbar Barnelæsning; men saavel ved disse som ved de nyoptagne har vi ikke taget i Betænkning at forandre adskilligt, især hvad Formen angaar.
Vi har undladt at give nogen Fortegnelse over Læsestykkerne og sammes Forfattere, da vi antog, at dette liden eller ingen Interesse kunde have paa dette Standpunkt.
Til Slutning aflægges vor erkjendtligste Tak til de Herrer, der ved dette Binds Udarbeidelse har bistaaet os med Raad og Daad.
A. E. Eriksen.
P. A. Paulsen.