*
10. Kan Gud gjøre alt hvad han vil?
Ja.
11. Siden Gud kan gjøre alt hvad han vil, hvad er han da?
Almægtig.
12. Hvad er da Guds Almagt? *
13. Veed Gud alle Ting?
Ja.
14. Siden Gud veed alle Ting, hvad er han da?
Alvidende.
15. Hvad er da Guds Alvidenhed? *
16. Er der noget Sted hvor Gud ikke er?
Nei.
17. Siden der er intet Sted, hvor Gud ikke er, hvad er han da?
Allestedsnærværende.
18. Hvad er da Guds Allestedsnærværelse? *
19. Vil Gud de levende Skabninger vel eller ilde?
Han vil dem vel.
20. Siden Gud vil de levende Skabninger vel, hvad er han da?
God.
21. Hvad er da Guds Godhed? *
22. Har Gud Mishag til Synden?
Ja.
23. Har Gud Behag i at vi gjøre det Gode?
Ja.
12624. Siden Gud har Mishag til Synd og Behag i det Gode, hvad er han da?
Hellig.
25. Hvad er da Guds Hellighed? *
26. Straffer Gud Synden?
Ja.
27. Belønner han det Gode?
Ja.
28. Siden Gud straffer Synden og belønner det Gode, hvad er han da?
Retfærdig.
29. Hvad er da Guds Retfærdighed? *
30. Er der mere end een Gud til?
Nei.
31. Nævnes der dog ikke tre guddommelige Personer?
Jo, Faderen, Sønnen og den Helligaand.
32. Er der da ikke tre Guder?
Nei de Tre ere Eet.
33. Hvad for en særdeles Gjerning tillægges Gud Fader?
Skabelsen.
34. Hvilke ere de fornemste af Guds synlige Skabninger paa Jorden?
Menneskene.
35. Hvad kaldes den synlige Deel af Mennesket?
Legeme.
36. Naar vi tænke paa noget, eller vi ville noget, er det da vort Legeme, som tænker og vil?
Nei, det er Sjelen.
37. Er Sjelen synlig?
Nei, den er en Aand forenet med Legemet.
38. Hvoraf kommer det, at Mennesket føler Glæde ved at gjøre Godt og Anger ved at gjøre Ondt?
Vor Sjel har Samvittighed.
39. Hvad er Samvittighed? * (See Side 37).
40. Vedbliver Gud at virke paa Verden?
Ja, Gud opholder og bestyrer den.
41. Opholder og bestyrer Gud alle Ting i hele Verden?
Ja.
42. Det at Gud opholder og bestyrer alle Ting, hvad kaldes det?
Guds Forsyn.
43. Hvad er da Guds Forsyn? *
44. Hvor mange Mennesker skabte Gud i Begyndelsen?
To, Adam og Eva.
45. Ere da alle Mennesker af een Slægt?
Ja.
12746. Hvad kalde vi derfor Adam og Eva?
Vore Førsteforældre.
47. Vare Adam og Eva syndige Mennesker fra Begyndelsen?
Nei.
48. Bleve de da Syndere?
Ja.
49. Hvorledes syndede Adam og Eva?
De spiste af Kundskabs Træets Frugt.
50. Hvorfor var det Synd?
Fordi Gud havde forbudet dem det.
51. Hvad var Følgen af deres første Synd?
Synden kom ind i Verden.
52. Ere da alle Mennesker Syndere?
Ja.
53. Kan man synde paa flere Maader?
Ja, ved Tanker, Ord og Gjerninger.
54. Er det ligesaavel Synd at efterlade det Gode, som at gjøre det Onde?
Ja.
55. Er Synden noget Ondt?
Ja, det værste af alt Ondt.
56. Hvad fortjener Mennesket ved Synden?
Guds Straf baade i Tiden og i Evigheden.
57. Vil Gud, at alle Mennesker skal lide Syndens Straf baade i Tid og Evighed?
Nei.
58. Hvad har Gud gjort for at frelse os fra Synden og dens Straf?
Han har sendt sin Søn til Verden for at forløse den.
59. Hvad kaldtes Guds Søn da han blev Menneske?
Jesus Christus.
60. Hvem er da Jesus Christus?
Guds og Marias Søn, sand Gud og tillige et sandt Menneske.
61. Hvad Godt har Guds Søn Jesus Christus gjort os?
Han har forløst os.
62. Hvorfra har han forløst os?
Fra Synden og dens Straf.
63. Hvormed har han forløst os?
Med sit Ord, Exempel, Lidelse og Død.
64. Paa hvilken Maade døde Jesus?
Han blev korsfæstet.
12865. Hvorfor døde Jesus en saa gruelig Død?
For vore Synder og til vor Salighed.
66. Da Jesu døde Legeme var begravet, blev det da stedse liggende i Graven?
Nei han opstod paa tredie Dag.
67. Hvor blev han siden af?
Han opfoer til Himmelen.
68. Kommer Jesus nogensinde synlig igjen?
Ja, paa den yderste Dag.
69. Hvad vil Jesus gjøre paa den yderste Dag?
Han vil dømme alle Mennesker, baade Levende og Døde.
70. Har Jesus forløst alle Mennesker?
Ja.
71. Blive da ogsaa alle Mennesker salige?
Nei.
72. Hvad maae da vi gjøre for at blive salige?
Vi maae omvende os og troe paa Jesus?
73. Hvad er det at omvende sig?
Det er at angre sine Synder og forbedre baade sit Sindelav og sit Levnet.
74. Skal vi angre vore Synder alene for Straffens Skyld?
Nei, fornemmelig af Kjærlighed til Gud.
75. Hvad kaldes det, at angre sine Synder af Kjærlighed til Gud?
Bodfærdighed.
76. Hvad er da Bodfærdighed? *
77. Er det nok til at troe paa Jesus, at man holder hans Ord for at være Sandhed?
Nei.
78. Hvad mere hører da til Troen paa Jesus?
At vi leve efter hans Lære og haabe Guds Naade for Jesu Skyld.
79. Kan vi omvende os og troe alene ved vor egen Kraft?
Nei.
80. Hvem hjælper os til at omvende os og troe?
Den Helligaand.
81. Hvad udretter den Helligaand i Menneskets Sjel?
Han kalder, oplyser, helliggjør og opholder.
82. Hvad betyder det, at den Helligaand kalder?
Han rører vore Hjerter.
83. Hvad betyder det, at den Helligaand oplyser?
Han underviser vor Forstand.
12984. Hvad betyder det, at den Helligaand helliggjør?
Han forbedrer vor Villie.
85. Hvad betyder det, at den Helligaand opholder?
Han hjælper os til Bestandighed i det Gode.
86. Hvilke ere de fornemste Midler, som den Helligaand virker ved?
Guds Ord og Sacramenterne.
87. Er der nogen Bog, hvori Gud har aabenbaret os sit Ord?
Ja, den hellige Skrift, som kaldes Bibelen.
88. Hvad er det, som kaldes Sacramenter?
Den hellige Daab og den hellige Nadvere.
89. Hvem har anordnet den hellige Daab?
Jesus Christus.
90. Hvad er det synlige Middel, som bruges i Daaben?
Vand.
91. I hvis Navn ere vi døbte?
I Faderens, Sønnens og den Helligaands Navn.
92. Indgaaes der en Pagt i Daaben?
Ja.
93. Imellem hvilke indgaaes Daabens Pagt?
Imellem Gud og den som døbes.
94. Hvad lover Gud os i Daabens Pagt?
At han vil være os naadig i Tid og Evighed.
95. Hvad love vi derimod Gud?
At forsage Synden og dens Herredømme, og at troe paa Gud Fader, Søn og Helligaand.
96. Blive alle de salige, som ere døbte?
Nei, men de døbte som troe.
97. Hvad kaldes det, at Ungdommen fornyer sin Daabs Pagt?
Confirmation.
98. Hvad er da Ungdommens Confirmation? *
99. Hvem har indstiftet den hellige Nadvere?
Jesus Christus.
100. Naar indstiftede han den?
I den Nat, da han blev forraadt.
101. For hvem indstiftede han den?
For sande Christne.
102. Hvad er det Synlige, som vi faae i den hellige Nadvere?
Brød og Viin.
103. Hvad sagde Jesus om Brødet?
Det er mit Legeme.
104. Hvad sagde Jesus om Vinen?
Det er mit Blod.
130105. Hvilken Hensigt havde Jesus med at indstifte den hellige Nadvere?
Han sagde: Dette gjører til min Ihukommelse.
106. Hvorfor skal vi ihukomme Jesus?
Fordi han leed for os, og efterlod os sit Exempel, at vi skulle efterfølge hans Fodspor.
107. Hvem har Gavn af den hellige Nadvere?
De, som annamme den værdeligen.
108. Hvem annammer den værdeligen?
Den, som med sand Bodfærdighed og Tro ihukommer Jesus.
109. Ere der de, som have Skade af at annamme den hellige Nadvere?
Ja, de som annamme den uværdeligen.
110. Hvem annammer den uværdeligen?
Den, som ikke med sand Bodfærdighed og Tro ihukommer Jesus.
111. Hvad maae vi da gjøre førend vi gaae til den hellige Nadvere?
Prøve os selv, om vi ere bodfærdige og troende.
112. Skal vi omgaaes med Gud oftere end naar vi gaae til Kirke eller Alters?
Ja, hver Dag.
113. Hvorved kan vi oftest omgaaes med Gud?
Ved Bønnen.
114. Hvad kommer det mest an paa naar vi bede til Gud?
Paa vort Hjerte.
115. Hvorfor kommer det mest an paa vort Hjerte?
Fordi Gud er alvidende.
116. Hvorledes sagde Jesus, at vi bør tilbede Gud?
Vi bør tilbede Faderen i Aand og Sandhed (Side 75).
117. Skal vi bede til Gud alene for at begjære noget af ham?
Vi bør ogsaa takke ham for alt det Gode, han giver os.
118. Giver Gud os altid det vi bede ham om?
Ja, dersom det er Godt for os.
119. Hvad mere Nytte kan vi have af at bede flittig?
Bønnen glæder os, trøster os, giver os Afsky for at synde og Lyst til at gjøre vor Pligt.
120. Imod hvem har vi Pligter?
Imod Gud, os selv og vor Næste.
121. Hvilke ere vore fornemste Pligter imod Gud?
At vi over alle Ting frygte og elske Gud, og os paa ham alene forlade.
131122. Hvad er det at frygte Gud?
At være bange for at gjøre Gud imod.
123. Skal vi være bange for at gjøre Gud imod alene fordi han straffer Synden?
Nei, men mest fordi vi elske ham.
124. Hvad er det at elske Gud?
At søge sin Glæde i Gud og stræbe efter at behage ham.
125. Hvor høit bør vi elske Gud?
Over alle Ting.
126. Naar man af Kjærlighed til Gud stræber at opfylde alle sine Pligter saa godt man kan, hvad kaldes da den Bestræbelse?
Dyd.
127. Hvad er Dyd? *
128. Hvad er det at forlade sig paa Gud?
Det er fra Gud at vente Hjælp og alt Godt, som er os tjenligt.
129. Hvorfor skal vi forlade os paa Gud?
Fordi han baade vil og kan og veed at hjælpe os.
130. Hvem kan med Rette forlade sig paa Gud?
Den, som er gudfrygtig, forsigtig og stræbsom.
131. Hvad er vor Pligt mod os selv?
At befordre vor sande Lyksalighed i Tiden og Salighed i Evigheden.
132. Hvilke ere de fire første Ting vi have at sørge for?
Sjel og Legeme, Udkomme og Agtelse.
133. Hvad er det Fornemste af disse Fire?
Sjelen.
134. Hvilke ere de varigste gode Ting vi bør erhverve os?
Dyd og Duelighed.
135. Kan man opnaae sand Lyksalighed ved Synd?
Nei.
136. Er der Forskjel paa Lykke og Lyksalighed?
Ja, Lykke er uden for Sjelen, men Lyksalighed er i Sjelen selv.
137. Hvem er vor Næste?
Alle Mennesker.
138. Hvad er vor Pligt mod vor Næste?
At elske vor Næste som os selv.
139. Hvad betyder det at elske vor Næste som os selv?
Vi skal gjøre imod Andre som vi ville, at Andre skal gjøre imod os.
132140. Maae vi hade noget Menneske?
Nei.
141. I hvilke Henseender have vi Pligter imod vor Næste?
Vi have Pligter i Henseende til Næstens Sjel, Legeme, Eiendom og Agtelse.
142. Naar vi skye Synden og gjøre vor Pligt saa godt vi kan, fortjene vi da Saligheden?
Nei, thi vi ere dog ufuldkomne Syndere.
143. Siden vi ere ufuldkomne Syndere, hvad bør vi da gjøre?
Vi bør stræbe efter at blive bedre og bedre.
144. Hvorlænge bør vi stræbe derefter?
Indtil Døden.
145. Naar vort Legeme døer, døer da ogsaa vor Sjel?
Nei, den er udødelig.
146. Hvorfor kaldes altsaa vor Sjel udødelig?
Fordi den efter Legemets Død vedbliver stedse at leve.
147. Hvorledes gaaer det Sjelen efter Legemets Død?
Den bliver i Evigheden enten salig eller usalig.
148. Hvilke Mennesker blive efter Døden usalige?
De Ugudelige, som ikke itide omvende sig.
149. Hvilke Mennesker blive efter Døden salige?
De Gudfrygtige, som blive troe indtil Døden.
150. Siden vi ikke kan fortjene Saligheden, hvorledes kan vi da vente Salighed?
Af Guds Naade for Jesu Skyld. (See Sp. 72).