66

Naar to Onde komme sammen, blive de begge værre.

Akab var Konge i Israels Rige. Han var ikke god, men hans Dronning Jesabel var endnu værre, og hun forførte ham til meget Ondt. En Mand ved Navn Nabot eiede en Viingaard i Nærheden af et Pallads, som tilhørte Kongen. Denne vilde derfor gjerne have den til en Urtehave, og han tilbød Nabot enten en anden bedre Viingaard for den, eller og Penge saameget som den var værd. Nabot vilde ikke sælge Akab Viingaarden, da han havde arvet den efter sine Forfædre. Kongen blev derover saa ilde tilmode, at han ikke vilde spise, men gik til Sengs og vendte sig til Væggen. Jesabel spurgte ham, hvorfor han var saa ilde tilmode. Han sagde hende Aarsagen. Hun svarede: Viis dig dog som Israels 67Konge. Staa op og spiis og vær vel tilmode! Jeg skal nok skaffe dig Nabots Viingaard.

Meeneed er en gruelig Synd.

Jesabels Plan var denne: To ugudelige Mennesker skulde være Vidner imod Nabot og gjøre falsk Eed. De skulde vidne, at han havde spottet Gud og bandet Kongen. Derefter skulde Dommerne dømme ham til Døden, og hans Eiendomme tilhøre Kongen. Denne afskyelige Plan blev udført. Den uskyldige Nabot blev stenet ihjel som en Gudsbespotter, og Akab fik hans Viingaard. Aarsagen til Nabots Død var: Akabs Begjerlighed, Jesabels Ugudelighed, Vidnernes Meeneed og Dommernes Uretfærdighed.

Akab mistede siden Livet i en ulykkelig Krig, og Hundene slikkede hans Blod just paa det samme Sted, hvor de tilforn havde slikket Nabots Blod. Jesabel blev styrtet ud af et Vindue paa Slottet i Samaria. Hendes Legeme blev først søndertraadt af Heste, og siden sønderrevet og opædt af Hunde.

66

Når to Onde komme sammen, bli de begge verre.

Akab var konge i Israels Rige. Han var ikke god, men hans dronning Jesabel var enda verre, og hun forførte ham til meget Ondt. En mann ved navn Nabot eide en vingård i nærheten av et palass, som tilhørte Kongen. Denne ville derfor gjerne have den til en urtehage, og han tilbød Nabot enten en annen bedre vingård for den, eller og penger saameget som den var verd. Nabot ville ikke selge Akab vingården, da han hadde arvet den etter sine forfedre. Kongen ble derover så ilde tilmode, at han ikke ville spise, men gikk til Sengs og vendte seg til veggen. Jesabel spurte ham, hvorfor han var så ilde tilmode. Han sa henne årsaken. Hun svarte: Vis deg dog som Israels 67konge. Stå opp og spis og vær vel tilmode! Jeg skal nok skaffe deg Nabots vingård.

Mened er en gruelig synd.

Jesabels plan var denne: To ugudelige mennesker skulle være vitner imot Nabot og gjøre falsk ed. De skulle vitne, at han hadde spottet Gud og bandet Kongen. Deretter skulle dommerne dømme ham til døden, og hans eiendommer tilhøre Kongen. Denne afskyelige plan ble utført. Den uskyldige Nabot ble stenet ihjel som en gudsbespotter, og Akab fikk hans vingård. Årsaken til Nabots død var: Akabs begjærlighet, Jesabels ugudelighet, vitnenes mened og Dommernes urettferdighet.

Akab mistet siden livet i en ulykkelig krig, og hundene slikket hans blod just på det samme sted, hvor de tilforn hadde slikket Nabots blod. Jesabel ble styrtet ut av et vindu på slottet i Samaria. Hennes legeme ble først søndertrådt av hester, og siden sønderrevet og opædt av hunder.