24

Abraham var nu gammel, Sara var død, og han ønskede inderlig, at hans Søn Isak maatte faae en god og gudfrygtig Ægtemage. Han boede iblandt Kananiterne, og de vare Afgudsdyrkere. Derfor vilde han slet ikke, at Isak maatte gifte sig med nogen af deres Døttre. Abraham havde en gammel ærlig og tro Tiener, som efter hans Befaling aflagde Eed paa, at ville reise hen og hente en Brud til Isak af hans egen Slægt. Tieneren giorde alene denne Indvending: Kanskee den Pige, som jeg vælger, ikke vil følge med mig hid. Skal jeg da love at komme igjen, og tage din Søn med mig didhen? Nei, svarede Abraham; men jeg har det Haab, at Gud, som altid har været god imod mig, vil ogsaa denne Gang bønhøre mig, og giøre din Reise lykkelig. Tieneren reiste da. Han fik nogle af Abrahams Folk med sig, og desuden ti Kameler og mange Foræringer af Guld og Sølv og Klæder.

Han finder Rebekka.

Da han havde reist i mange Dage, kom han endelig en Aften i Nærheden af den By, hvor 25Abrahams Broder Nakor havde boet. Der var en Brønd, og der hvilede han sig. Nu bad han Gud, at han vilde lade ham finde den Person, som han reiste efter. Pigerne pleiede om Aftenen at hente Vand der. Strax efter at han havde endt sin Bøn, kom der en deilig Pige. Hendes Navn var Rebekka, og hendes Fader var Betuel, Abrahams Brodersøn. Hun hentede Vand i en Krukke, og han bad hende om at drikke af den. Hun lod ham strax drikke, og var tillige saa tjenstfærdig, at hun hentede Vand til hans Kameler, skjønt han ikke havde bedet hende derom. Han spurgte hende hvis Dotter hun var, og det sagde hun ham. Han spurgte tillige, om han kunde faae Huus Natten over hos hendes Fader. Hun svarede, at der var Rum nok i Huset, og Foder nok til Kamelerne. Nu glædede han sig ved det Haab, at Gud havde bønhørt ham, og han gav hende nogle af de Foræringer, han havde med sig.

Han udretter sit Ærende.

Rebekka skyndte sig hjem og fortællede altsammen. Da hendes Broder Laban saae Foræringerne, gik han ud mod Abrahams Tjener, og bød ham velkommen i deres Huus. Denne fulgte nu hjem med Laban. Der blev strax sat Mad for ham, men han kunde intet nyde, førend han havde udrettet sit Ærende. Han sagde, at han var udsendt af Abraham for at hente en Brud til Isak. Han fortællede hvorledes han havde bedet til Gud ved 26Brønden, at Rebekka kom strax derefter; og saa begjerede han hende for Isak. Betuel og Laban svarede, at de havde intet at sige derimod, da de troede, at det var Guds Villie. Han gav nu kostbare Foræringer af Guld og Sølv og Klæder baade til Rebekka og til hendes Moder og Broder. Derefter spiste han og de andre, som vare fulgte med ham.

Han fører Rebekka hjem med sig.

Næste Morgen bad han om, at han maatte reise, og tage Rebekka med sig. Hendes Moder og Broder ønskede, at hun maatte blive hos dem endnu i nogle Dage. Men han hastede, da han gjerne vilde glæde Abraham og Isak, saasnart han kunde. De spurgte Rebekka, om hun vilde reise med ham strax, og da hun samtykkede, saa lode de dem reise og velsignede hende ved Afskeden. Isak og Rebekka levede længe og fornøiet med hinanden.

24

Abraham var nå gammel, Sara var død, og han ønsket inderlig, at hans sønn Isak måtte få en god og gudfryktig ektemake. Han bodde iblant Kananiterne, og de var avgudsdyrkere. Derfor ville han slett ikke, at Isak måtte gifte seg med noen av deres døtre. Abraham hadde en gammel ærlig og tro tjener, som etter hans Befaling avla ed på, at ville reise hen og hente en brud til Isak av hans egen slekt. Tjeneren gjorde alene denne innvending: Kanskje den pike, som jeg velger, ikke vil følge med meg hit. Skal jeg da love å komme igjen, og ta din sønn med meg didhen? Nei, svarte Abraham; men jeg har det håp, at Gud, som alltid har vært god imot meg, vil også denne gang bønnhøre meg, og gjøre din reise lykkelig. Tjeneren reiste da. Han fikk noen av Abrahams folk med seg, og dessuten ti kameler og mange Foræringer av gull og sølv og klær.

Han finner Rebekka.

Da han hadde reist i mange dager, kom han endelig en aften i nærheten av den by, hvor 25Abrahams bror Nakor hadde boet. Der var en brønn, og der hvilte han seg. Nå bad han Gud, at han ville la ham finne den person, som han reiste etter. Pikene pleide om Aftenen å hente vann der. Straks etter at han hadde endt sin Bøn, kom der en deilig pike. Hennes navn var Rebekka, og hennes far var Betuel, Abrahams Brodersøn. Hun hentet vann i en krukke, og han bad henne om å drikke av den. Hun lot ham straks drikke, og var tillike så tjenstferdig, at hun hentet vann til hans kameler, skjønt han ikke hadde bedt henne derom. Han spurte henne hvis dotter hun var, og det sa hun ham. Han spurte tillike, om han kunne få hus natten over hos hennes far. Hun svarte, at der var rom nok i huset, og Foder nok til kamelene. Nå gledet han seg ved det håp, at Gud hadde bønnhørt ham, og han ga henne noen av de Foræringer, han hadde med seg.

Han utretter sitt Ærende.

Rebekka skyndte seg hjem og fortalte altsammen. Da hennes bror Laban så foræringene, gikk han ut mot Abrahams tjener, og bød ham velkommen i deres hus. Denne fulgte nå hjem med Laban. Der ble straks satt mat for ham, men han kunne intet nyte, før han hadde utrettet sitt Ærende. Han sa, at han var utsendt av Abraham for å hente en brud til Isak. Han fortalte hvorledes han hadde bedt til Gud ved 26brønnen, at Rebekka kom straks deretter; og så begjærte han henne for Isak. Betuel og Laban svarte, at de hadde intet å si derimot, da de trodde, at det var Guds Villie. Han ga nå kostbare Foræringer av gull og sølv og klær både til Rebekka og til hennes mor og bror. Deretter spiste han og de andre, som var fulgte med ham.

Han fører Rebekka hjem med seg.

Neste morgen bad han om, at han måtte reise, og ta Rebekka med seg. Hennes mor og bror ønsket, at hun måtte bli hos dem ennå i noen dager. Men han hastet, da han gjerne ville glede Abraham og Isak, så snart han kunne. De spurte Rebekka, om hun ville reise med ham straks, og da hun samtykket, så lot de dem reise og velsignet henne ved avskjeden. Isak og Rebekka levde lenge og fornøyet med hinannen.