En Ting har Kraft, naar den kan udrette noget. Ilden har Kraft; thi den kan gjøre kolde Ting varme, den kan smelte nogle Ting, og den kan brænde mange Ting. Vinden har Kraft; thi den kan endog blæse store Træer omkuld. Hesten har Kraft; thi den kan bære og trække meget. Jeg har ogsaa Kraft; thi jeg kan udrette noget.
Hvad kalder man det, at to Ting have samme Beskaffenhed eller Egenskab? Hvad betyder da det Ord Lighed? Hvad kalder man det, at en Ting har en anden Beskaffenhed eller Egenskab, end en anden Ting? Hvad betyder da det Ord Forskjel? Siig mig hvad Lighed du finder ved en Hest og en Ko? — og hvad Forskjel? — Ligeledes ved en Ørn og en Kat? — Vand og Mælk? — Iis og Glas? — Solen og Maanen? — en Bog og et Brev? — en Bro og en Baad? — Dersom du ingen Forskjel kunde fornemme, kunde du da kjænde den ene Ting fra den anden? Hvorfor kan du da kjænde den ene Ting fra en anden? Dersom vi ikke kunde kjænde nogen Forskjel, hvad vidste vi da?
Naar har en Ting Kraft? Har Ilden Kraft? Hvoraf kan vi mærke det? Har Vinden Kraft? Hvoraf kan det mærkes? Hvorfor siger man, at Hesten har Kraft? Har Du nogen Kraft? Hvoraf kan det mærkes?